Logga in

Logga in

Klicka här för väderprognos Gotland

Se & Gør

De fleste kommer til Gotland for at nyde solen og bade og se den gotlandske natur og kultur. Her giver vi gode tip om Gotlands seværdigheder fra nord til syd.

VISBY
Hansestaden Visby fra middelalderen er en seværdighed i sig selv. Her kan du vandre gennem brostensbelagte gyder, der omkranses af billedskønne huse og spændende kirkeruiner, der vidner om byens lange historie.

Visby ringmur
Visby ringmur omslutter hele den middelalderlige del af Visby og er en af Europas bedst bevarede bymure. Muren blev bygget af kalksten i årene 1250-1288 og blev yderligere udbygget i 1300-tallet. Muren er 3,6 kilometer lang og havde oprindeligt 29 tårne, hvoraf de 27 stadig er bevaret i dag.



Visby domkirke

Visby domkirke, Sancta Maria, er fra 1225, og kirken var oprindeligt for de tyske købmænd i byen. Det er Visbys eneste bevarede kirke fra middelalderen, og det er et fantastisk bygningsværk. Kirken er oftest åben i løbet af dagen og er et besøg værd.



DBW's Botaniske Have

Den Botaniske Have i Visby har en hel række planter, som normalt trives bedst i varmere klimaer, som f.eks. brombær, figner, valnøddetræer, tulipantræer, duetræer, magnolier med mere. Haven er åben for besøg året rundt.



Fornsalen

Fornsalen er Gotlands Museums kulturhistoriske enhed og Visbys største seværdighed efter Domkirken. Museet har åbent hele året, og der er altid flere forskellige udstillinger.

FÅRÖ
Nordøst for Gotland ligger Fårö, der er Gotlands mindre naboø. Man kan komme over til øen på kun 8 minutter med den gratis færge fra Fårösund. Med sine fantastiske sandstrande, det nøgne landskab og de majestætiske rauker er Fårö et af Gotlands mest besøgte og omtalte besøgsmål.



Bergmancenter

Den kendte filminstruktør Ingmar Bergman levede en stor del af sit liv på Fårö. Efter hans død blev der skabt et Bergmancenter på Fårö, der er en stiftelse og et mødested bygget op omkring Ingmar Bergmans livsgerning og kunstneriske værker. Bergmancenteret arrangerer udflugter på Fårö, forelæsninger, filmforevisninger, udstillinger og endda den årlige Bergman-uge. Der er åbent om sommeren.



Kutens Bensin

Kutens Bensin på Fårö er kultstedet, hvor blandt andet Bill Haleys Comets og Seasick Steve har optrådt. Det er det perfekte besøgsmål for dem, der kan lide gamle, rustne bilvrag med sjæl samt rock'n'roll og 50'erne.



Rauk-områderne

Langhammars, Gamle Hamn og Digerhuvud er navnene på nogle af Fårös vidtstrakte rauk-områder. Rauker er store sten, der er blevet formet af havet, hvor der står en kerne af kalksten tilbage.



Strande

På Fårö er der mange fantastiske sandstrande med masser af plads til at tage sol og bade. Sudersand, Norsta Auren og Ekeviken hører med til de mest populære badestande.

NORDGOTLAND
Nordgotland præges af en gold og unik natur med stejle klinter og vandfyldte kalkstensbrud. Her er der naturreservat og vandrestier, badevige samt storslåede raukområder.



Bläse Kalkbruksmuseum

Bläse Kalkbruksmuseum er et levende museum om arbejdet før i tiden i et stenbrud. Hvis du er togentusiast, anbefaler vi, at du også tager en tur med stentoget. Der er åbent om sommeren.



Den blå lagune

Mange af Gotlands gamle kalkbrud er nu fyldt med vand, blandt andet det brud, som har fået navnet Den Blå Lagune. Om sommeren er det gamle stenbrud et meget populært sted at bade.



Bungemuseet

Bungemuseet er et af landets største friluftsmuseer. Her præsenteres den gotlandske almuekultur. Der er åbent om sommeren.



Lummelundagrotten

Opdag Gotland indefra! Et besøg i Lummelundagrotten er en oplevelse for alle aldre. Her kan man følge med på en guidet tur 400 millioner år tilbage i tiden. Der er åbent om sommeren.

VESTGOTLAND
Den gotlandske vestkyst fra Gnisvärd i nord til Ekstakusten i syd har meget at tilbyde for såvel naturinteresserede som strand- og soldyrkere. Kysten er omkranset af strande og velbevarede fiskelejer



Ekstakusten

Fra Djupvik i nord til Hammarudden i syd strækker Ekstakustens naturreservat sig, der af mange anses som en af de smukkeste kyststrækninger på Gotland.



Kronholmen

I Västergarn ligger Visby Golfklubs nyligt ombyggede 18-hulsbane. Banen, der blev nyindviet i foråret 2009, har en høj standard og ligger i smukke omgivelser.



Russparken på Lojsta-heden

Gotlandsrusset er Sveriges eneste hjemmehørende hesterace, og de har været på Gotland siden ældgamle tider. I russreservatet på Lojsta hede traver over 80 Gotlands-russere frit rundt på tre græsgange på sammanlagt 650 hektar.



Stora Karlsö

Ud for Gotlands vestkyst ligger Stora Karlsö. Hele øen er et naturreservat, som byder på mange specielle oplevelser. For at komme hertil skal man tage med båd fra Klintehamn. I løbet af sommerhalvåret er der daglige ture til øen.



Tofta strand

Vestgotlands bedste sandstrand. Her er der iskiosker, udendørs swimmingpool, restaurant, camping og mulighed for at dyrke vandsport.

ØSTGOTLAND
Langstrakte sandstrande, rauk-områder og små billedskønne landsbyer er noget af det, der karakteriserer det østlige Gotland. Her finder man blandt andet den anlagte badeby Ljugarn, små fine fiskelejer og et rigt kulturliv.



Folhammar

Lige nord for Ljugarns samfund og strand ligger Folhammar, der er et Gotlands store raukområder.



Gotlandstoget i Dalhem

Med Gotlandstoget i Dalhem kan man rejse i tiden i et K-mærket miljø. I dette damplokomotiv oplever man, hvordan det var at rejse på Gotland, da farfar var ung. Åbent om sommeren.



Grynge

Langs den gotlandske kyst findes der mange gamle fiskelejer. Et af de smukkeste og mest velbevarede finder man i Grynge, hvor der ligger over 20 bådehuse fra 1700- og 1800-tallet tæt på række.



Torsburgen

I naturreservatet Torsburgen kan man blandt andet finde den sjældent sete blomst, gotlandssippan, flere tusind år gamle grotter og Nordens største fortidsborg.

SYDGOTLAND
Sydgotland er den grønneste og frodigste del af øen. Landskabet er varieret med både nåle- og løvtræer, opdyrkede marker og dejlige strande.



Bottarve Museumsgård

På Bottarve Museumsgård går man lige ind i 1800-tallet. Museet er åbent om sommeren med udstillinger, børneaktiviteter, forelæsninger og teater, og der foretages rundvisninger på den smukke gård.



Hoburgsgubben

Hoburgsgubben er en af Gotlands bedst kendte rauker. Den ligger på Gotlands sydspids i Sundre.



Holmhällar

Holmhällar er et dejligt udflugtsmål med et stort raukområde, en smuk udsigt mod øen Heligholmen og fine bademuligheder om sommeren.



Kattlunds Museumsgård

Kattlunds Museumsgård i Grötlingbo giver et godt billede af, hvordan livet på en gotlandsk gård kunne se ud i middelalderen. Der er åbent om sommeren.

Tipsa en vän

Tyckte du att den här sidan var intressant? Här kan du tipsa en vän om den.